top of page

Beautiful Tranquil Cedar Key

  • Liv Trolle
  • Apr 12, 2016
  • 2 min read

Advarsel! Dette indlæg vil have en hel del billeder fra Cedar Key. Hvilken perle!

Vi er blevet helt forelskede i den lille by, hvor tiden går lidt langsommere og hvor vores værter var lidt overraskede over, at vi overhovedet fandt frem til dem.

Hvis vi skal være helt ærlige, så var Cedar Key i første omgang et nødvendigt stop på vejen mod New Orleans. Vi kører helst ikke mere end 3-5 timer i løbet af dagen for at holde konfliktniveauet i bilen nede.... og at det lige blev Cedar Key, var vores held!

Men Cedar Key er off the beaten track! Vi blev anbefalet at handle ind i en Publix 120 km. før Cedar Key og det siger noget i et land, hvor der som regel er adgang til alt på alle tider af døgnet. Turen fra St. Pete's Beach er smukkest, når Rute 98 bliver til Rute 19. Grønt så langt øjet rækker og ingen beton øjebæer....

Cedar Key er en af de ældste havne i Florida og havde sin storhedstid, da den første jernbane gjorde det muligt at transportere fisk, skaldyr og træ fra vest til øst Florida. Der bor fast ca. 700 i Cedar Key og i dag er byen mest kendt for sine mange naturreservater og 2 årlige festivaller. Cedar Key består af en masse små øer, som er forbundet med broer og små "causeways". De lokale kommer rundt i byen i små golfbiler og flere steder er der skilte, hvor der står, at man skal give plads til golfbilerne. Vi fik selv fornøjelsen af at køre rundt i en af Joes golfbiler og det var Trollingerne helt vilde med!

Den ene af de festivaller (The Spring Sidewalk Art Festival) ramte vi, da vi besøgte Cedar Key i 2 dage. Festivallen tiltrækker en masse mennesker til byen og de lokale foreninger samt skolen (med øgenavnet Shark School) har en masse boder med mad og drikkevarer. Personligt synes vi, madboderne var mere interessante en glas/træ kunst....

Hvad er en by uden en legeplads? Heldigvis har Cedar Key også sådan en. Den ligger med udsigten ud mod vandet. Der er en lille strand, en basketbane, græs og toiletter tæt ved. What's not to like? Trollingerne brugte lang tid i flere omgange på legepladsen, så den er hermed godkendt!

Det der var med til at gøre vores oplevelse i Cedar Key helt speciel, var det sted vi boede. Vi fandt det via den amerikanske side VRBO. Vi havde en selvstændig lejlighed i underetagen af et hus ud til floden og havde adgang til at fiske, lave mad og gå i boblebad udendørs (ikke samtidig...), sejle i kano og kajak. Joe og Marsha var super værter, som bl.a. fangede krabber sammen med ungerne fra husets lille bro (til Trollingernes skræk kogte vi dem levende! De hjalp dog med at spise dem) og kom med jelly beans! De har to søde boxer hunde, Roxy og Soldier, som Trollingerne var helt vilde med at klappe.

Nu går turen videre mod Destin Beach....

 
 
 

Comments


RECENT POSTS:
SEARCH BY TAGS:

© 2023 by TWINS AND COMPANY ON THE ROAD. Proudly created with Wix.com

  • b-facebook
  • Twitter Round
  • Instagram Black Round
bottom of page