top of page

The Big Easy, New Orleans, Louisianna

  • Liv Trolle
  • Apr 18, 2016
  • 3 min read

"Y'all have a good one!"

Creol cuisine, cruises på Missippi floden, Mardi Gras, voodoo, hustlere, cocktails to go, jazz, brawls og blues. Whats not to like?

NOLA er krøbet helt ind under huden på os. Den har en charme og vibe, som vi ikke har mødt tidligere på ruten.

Det historiske vingesus fra kolonitiden virker meget present, når man kører i sporvogn gennem gaderne eller går gennem det gamle franske kvarter og møder musikere, der spiller en blanding af jazz og folkemusik med banjo, blæsere og hele pivtøjet – endda ofte iført vest, hat og gammeldags støvler. Hør lidt af musikken her:

NOLA er grundlagt i 1718 af franskmændene, men blev overdraget til Spanien i 1763 og siden solgt til Amerika i 1803. Husene i det gamle franske kvarter stammer hovedsageligt fra den spanske periode og vi fik flere gange flash back til kolonistilen på Cuba - især i Havanna. New Orleans var en meget vigtig havn for slavehandlen og det bærer byens traditioner og køkken præg af i dag. Creol køkkenet er en sammensmeltning af fransk, afrikansk og amerikansk kulturer og kan varmt anbefales.

De fleste af bygningerne i det franske kvarter er meget velholdte og danner den perfekte ramme til byens skæve eksistenser, der blender ind med turister, hustlere og andet godtfolk. På Jackson Square er det muligt at få læst sin hånd, få lagt tarokkort, se en sabelsluger sluge sabler eller bare sludre med de hjemløse og de kreative kunstnere, der forsøger at sælge netop deres fortolkning af sjælen i NOLA.

Bourbon Street er der det sker, hvis man er til NOLA’s berømte og berygtede musikscene, twerks, drinks og måske lidt strip. Vi tog turen med Trollingerne midt på dagen og de gik rundt med store øjne og synes, at der blev drukket meget øl og at de fleste var ret fjollede…. Stemingen var endnu bedre, da Trolle tog en tur i gaden om aftenen, hvor kvaliteten af musikken heldigvis var steget noget højere end alkoholprocenten hos publikum. Flere steder så vi farvestrålende "perle"halskæder i træer, på rækværk, huse osv. Traditionen stammer fra festivallen Mardi Gras, hvor publikum kaster halskæderne og andre ting ned til paraderne fra balkonerne. Især Kamma var meget betaget af halskæderne.

Vi har fundet endnu en lille perle på airb'n'b, hvor vi har adgang til en opvarmet pool og jazzuci. Kamma og Arthur har bogstavlig talt brugt flere timer hver dag på at bade i poolen og der både bliver øvet Ninjago Spinjizu og andre farlige tricks i vandet. Der var en kold flaske bobler på køl og forskellige snacks til velkomst. Det er sgu god stil! Vores værter, Brady og Doody, bor lige ved siden af og er ved at bygge/renovere det nye hus. De købte nabogrunden for 5 år siden og har simpelthen hævet huset op fra jorden og bygget en ny underetage....

NOLA har mange attraktioner for børn. Zoo, aquarium, vandland osv. Vi har allerede været i Tampa Zoo, så vi gik efter parken ”Storyland”, som ligger i New Orleans City Park. Det er en blanding af forlystelser og menneskestore figurer fra udvalgte eventyrer, bl.a. Rødhætte, De tre små grise, Peter Pan, Guldlok m.fl.. Vi fik et par timer til at gå med at spæne rundt mellem figurer og forlystelser. Kan varmt anbefales, hvis børnene skal brænde krudt af!

Beriget med masser af NOLA oplevelser i baggagen, sætter vi nu kurs mod The Lone Star State, Texas, hvor vi har en lille uge i Houston, vores første homeswap på rejsen.

 
 
 

Comments


RECENT POSTS:
SEARCH BY TAGS:

© 2023 by TWINS AND COMPANY ON THE ROAD. Proudly created with Wix.com

  • b-facebook
  • Twitter Round
  • Instagram Black Round
bottom of page